Skole – og Uddannelsesudvalget besluttede på møde den 8. april 2026 at sende forslag i høring om ny organisering af Børnespecialcenteret. Der er foretaget en ændring i forhold til administrationens udkast, og det er udvalgets tilrettede forslag, der hermed sendes i høring.
Forslaget sendes i otte ugers offentlig høring.
Kort om forslaget Forslaget indebærer en ændring af den nuværende organisering, hvor Børnespecialcenteret i dag er én samlet enhed. Overordnet lægges der op til:
•
At Børnespecialcenteret nedlægges som samlet organisatorisk enhed.
•
At Ladegårdsskolen og Hjortholmskolen organiseres som to selvstændige specialskoler med egen ledelse og lokale funktioner teknisk service og rengøring.
•
At Spiretårnet og Videnshuset organisatorisk placeres under Ladegårdsskolen.
•
At der etableres et administrativt center – på linje med kommunens øvrige administrative centre – som betjener begge skoler, så enheden fremover udgør ét af kommunens fem centre.
•
At ændringen foreslås at træde i kraft pr. 1. januar 2027.
Høring
Høringsperioden er fra mandag den 13. april til og med mandag den 8. juni. Høringssvar skal afgives på kommunens hjemmeside https://holbaek.dk/politik-og-demokrati/aktuelle-hoeringer-og-afgoerelser. Bemærk at høringen vil fremgå af siden fra mandag den 13. april 2026
Høringsmateriale - bilag 2 - PP oplæg om forslag til ny organisering af Børnespecialcenteret.pdf