Spring til indhold

Grundlæggende samspilstemaer

VIKOMs principper for videoanalyse. De grundlæggende samspilstemaer kan hjælpe dig med at få en forståelse af, hvad du og barnet/den unge gør for at skabe fælles mening.
Temaerne kan også hjælpe dig med at få øje på, hvordan barnet skaber mening i sin tilværelse – hvordan barnet handler i verden, påvirker sine omgivelser og deler oplevelser og perspektiver med andre.
 
Når du gennemser situationen på videoklippet, skal du se efter, hvad personerne på klippet er mest optaget af. Du skal således beslutte dig for hvilket grundtema, du vil anvende i din forståelse af det, der sker.
 
Ofte optræder der flere grundlæggende samspilstemaer med flydende overgange. Når du gennemser klippet, skal du spørge dig selv om, hvad du tror, personerne er mest optagede af – er det:

Tilstandsregulering?

Tilstandsregulering handler både om barnets selvregulerende mekanismer og om graden af den struktur, støtte og hjælp, som er nødvendig for at give barnet mulighed for optimal funktion og for at realisere næste trin i udviklingen.

Barnets adfærd må ses som kommunikation, og det må aflæses, hvad barnet kan klare alene, med støtte, eller hvilke ting, der i øjeblikket bør undgås.

Ved at observere barnets adfærd over tid kan vi få hjælp til at opstille trinvise mål, der beskytter barnet mod overbelastning, men også hjælper det videre.

Samoplevelse?

Samoplevelse fokuserer på de delte følelser. Det handler både om at være på samme emotionelle bølgelængde og som voksne at matche den følelse, barnet udtrykker.

Barnet og samspilspartneren deler samme oplevelse og deler hinandens følelser i oplevelsen - de så at sige "smitter" hinanden følelsesmæssigt.

Samhandling?

Tyngden ligger her på den handling, som parterne udfører sammen og den måde de afstemmer sig til hinanden på.

Barnet og den nære fagperson er involveret i en fælles aktivitet.
 
De afstemmer deres handlinger til hinanden for at løse en opgave, så det lykkes så let, behageligt og tilfredsstillende som muligt for begge parter.

Observation?

Barnet er årvågent rettet mod noget, der sker i omgivelserne.

Det er vigtigt at overveje, hvordan barnet kan se ud, hvis det ikke primært observerer via synet, men f.eks. via et lyttende udtryk viser, at det lytter til nogen.

Udforskning?

Barnet forholder sig aktivt undersøgende på følgende måder:

  • Udforsker sig selv.
  • Udforsker omgivelserne.
  • Udforsker den nære fagperson.
  • Udforsker objekt sammen med den nære fagperson.
  • Udforsker objekt med støtte fra den nære fagperson.

Individuel tilegnelse?

Barnet øver sig i selvstændigt eller med nødvendig støtte fra den nære fagperson i at mestre noget, som tidligere er erfaret.

Det kan være via observation og udforskning, tilfældigt eller udført sammen med en kompetent anden.

Dyadisk samspil?

Begrebet dyade betyder her et samspil mellem 2 personer.

Barnet og samspilspartneren indgår i en rytmisk turtagning, som udgøres af udtryksfulde handlinger, der kommunikerer motiver og følelser om, hvordan personerne har det, hvad de synes om hinanden, og om det, der sker i situationen.

Turtagningen kan udspilles vha.

  • Affektiv samstemthed.
  • Blikkontakt.
  • Lyttende udtryk.
  • Taktil berøring.
  • Kropslig rettethed uden blikkontakt.
  • Fravendthed eller afvisning.

Kombination af sansemæssig rettethed og opmærksomhed (se, lytte, bevæge sig, røre ved osv.)

  • Ekspressive udtryk ( bevægelse, rytme, intensitet, stemme, lyd)

Det handler om at komme indenfor i hinandens oplevelsesverdener. Opmærksomheden må derfor rettes mod de kropslige udtryk for henholdsvis rettethed mod eller afvisning af kontakt.

Triadisk sampil?

Begrebet triade betyder her et samspil mellem to personer om et fælles tredje.

Triaden opstår, når barnet og den nære voksne orienterer sig mod noget udenfor de to, det fælles tredje.

Ting og tilstande bliver genstand for fælles opmærksomhed og følelsesmæssig oplevelse af det fælles tredje f.eks. en dukke. Her kommer de første ord og behovet for symbolske udtryksmåder ind.

I begyndelsen følger den voksne barnets opmærksomhedsfokus, og over tid udvikler det sig sådan, at barnet også kan følge den voksnes opmærksomhedsfokus.

Sprogligt baseret samspil?

Sprogligt baseret samspil (tertiær intersubjektivitet).

I det sprogligt baserede samspil udvides ordforrådet i meningsfuld samtaleudfoldelse - med en anden eller sig selv som samtalepartner. Det sker i kraft af en fælles symbolverden.

Med tiltagende ordforråd begynder udfoldelse af talesprog med tilskrivning af egenskaber.

Improvisationsoplevelse?

Barnet og samspilspartneren indgår i en skabende, æstetisk proces omfattende musik, sang, bevægelse eller leg, hvor begge parter bidrager med udspil og imitation.

Begge parter nuancerer og kompletterer hinandens udtryk, så de bliver betydningsfulde i den aktuelle skabelsesproces.
 
Pointen er, at parterne skaber noget nyt sammen.
 
Begge parter oplever gennem processen kontakt, mening og sammenhæng i tingene (flow).


Feedback

Sidst opdateret

14.11.2018

Ansvarlig redaktør

Anders Vestergaard Lundsbjerg